’Tegl 37’ og 'Tegl 38'
Det er vigtigt, at bygherren får opfyldt sine forventninger til muret byggeri og den murede overflade. Ikke desto mindre optræder der af flere forskellige årsager jævnligt skader og fejl i opmuringen af murværk.
Derfor ønsker parterne bag MURO, at der bliver udarbejdet en anvisning/vejledning, der beskriver de forhold, som i praksis giver anledning til tvister.
Da det haster med at få afklaret udfaldskrav for den murede overflade, er der truffet aftale om, at udarbejde 2 publikationer: én, der beskriver korrekt udførelse af murværk – et juridisk dokument i lighed med Tegl 36 (med arbejdstitlen Tegl 37) og én, der angiver udfaldskrav for blankt murværk i lighed med Tegl 18 (med arbejdstitlen Tegl 38). Der er til denne opgave udpeget to personer fra hhv. mestre, svende og materialeproducenter, og arbejdet er gået i gang.


